|
 |
|
• Søndag d. 13. november 2011, kl. 13 - 16
• NB! - Ellevang Kirke, Jellebakken 42, Risskov
v. Susan Skovborg Roed
På Nationalmuseet i Iraklion på Kreta står tre fajancestatuetter. Den ene er defekt og mangler overkroppen. De forestiller Kretas gudinde i hendes tre fremtrædelsesformer. Den unge gudinde, Jomfruen, har en rød kjole på, den modne - Moderen - har en hvid kjole, mens den gamle gudinde der er knyttet til død og visdom har en sort. På dem kryber der slanger. Deres verden er sanselig. Den unge gudinde dyrkes i bjergene, Moderen i paladserne og den gamle i den berømte labyrint. Hun er forbundet med hellige mysterier der hjælpes på vej af opium.
Vi kommer ind på myterne om Kretas gudinde og hendes søn, tyreguden, som var en mysteriegud der blev ofret. Han er en forløber for grækernes vingud, Dionysos. Vi ser på forbilledet for kulten i indisk religion og Lilleasiens Store Moder Kybele - og på arvtageren, mysterierne i Eleusis. Vi kommer også ind på Jomfru Maria som den åndelige kontrast til Kretas gudinde.
|
|